Vi søger en Bandskolelærer
Sønderborg Musikskole søger en Bandskolelærer med tiltrædelse 1. august 2026
Vi søger en inspirerende band- og sanglærer med en stærk rytmisk musikfaglig profil, som sammen med musikskolens øvrige rytmiske lærere vil medvirke til at udvikle musikskolens rytmiske musikliv. Vi lægger vægt på, at du har en relevant rytmisk, pædagogisk uddannelse og vi ser det som et plus, hvis du er udøvende musiker.
Dine primære opgaver bliver:
- Undervisning i Bandskole og rytmisk sang
- I fællesskab med musikskolens øvrige rytmiske lærere at udvikle den faglige og pædagogiske profil inden for Bandskoleundervisning
Vi tilbyder:
- Et alsidigt job med stor indflydelse på den faglige- og pædagogiske udvikling
- En stor og velfungerende musikskole med en alsidig og engageret lærerstab
- Gode og velfungerende undervisningslokaler
Vi forventer at du
- Har blik for det gode samarbejde med dine kollegaer omkring undervisning og øvrige aktiviteter i musikskolen
- Ser det som en selvfølgelighed at være velforberedt og struktureret omkring dit arbejde
- Ser det som en naturlig opgave at have en god dialog med dine elever og deres forældre
Stillingen er en deltidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 5,5 timer (1 dag pr. uge - tirsdag). Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Der er ansøgningsfrist tirsdag d. 23. juni 2026. Samtaler forventes afholdt torsdag d. 25. juni 2026
Sønderborg Musikskole er en dynamisk, udviklingsorienteret musikskole med et højt aktivitets- og ambitionsniveau. Sønderborg Musikskole har MGK, og har tillige en talentlinje og en juniortalentlinje, PAS (Performance Akademi) og Sønderjyllands Danseakademi (balletskole).
Sønderborg Musikskole har hovedafdeling i Sønderborg, men har samtidig en stærk decentral struktur med undervisning på de fleste skoler i Sønderborg Kommune. Der er stor fokus på at få opbygget et tæt og forpligtende samarbejde med kommunens folkeskoler og daginstitutioner omkring understøtning af musikundervisningen.
Ansøgning sendes pr. mail til musikskoleleder Allan Ørslev på mailadressen: alrs@sonderborg.dk
Yderligere oplysninger om job/jobindhold kan rettes til: Musikskoleleder Allan Ørslev på tlf. 2157 4987 eller mail alrs@sonderborg.dk
Tilmeld dig her
Tilbud lige nu: 3 prøvegange for 300 kr.
Har du lyst til at synge, danse, lave kunst eller spille et instrument? Tilmeld dig 3 prøvegange a 30 min for 300 kr. og så kontakter vi dig, så snart der er en ledig plads!