Ind i musikken med blokfløjten 0.+1. klasse
Kom ind i den klassiske musiks verden med Musikskolens tilbud for de 6-10 årige. Vi arbejder med børnenes naturlige nysgerrighed og stimulerer deres musikglæde samt interesse for musik, kort sagt: at gøre musikken tilgængelig for alle! I undervisningen lærer vi de forskellige klassiske instrumenter at kende. Vi snakker, tegner, spiller lydlotto og lærer lidt teori om noder og rytmer igennem bevægelse. Vi prøver selvfølgelig også kræfter med blokfløjtens smukke klang. Du får udleveret noder, så du kan hygge dig med din blokfløjte derhjemme. Afslutningsvis deltager vi i en af Musikskolens cafékoncerter i den flotte sal på Skovvej. Der oprettes hold på skolerne, hvor elevgrundlaget er tilstede. For at oprette et hold, skal der være minimum 4 tilmeldte elever.

Tilmeld dig her
Tilbud lige nu: 5 prøvegange for 300 kr.
Har du lyst til at synge, danse, lave kunst eller spille et instrument? Tilmeld dig 5 prøvegange for 300 kr. og så kontakter vi dig, så snart der er en ledig plads!