lad ikke drømmen samle støv...

Økonomisk tilskud

Du kan søge om enten økonomisk tilskud eller om fritidspas til undervisning i Musikskolen.

Økonomisk tilskud

Gratis eller nedsat betaling kan søges af familier med børn i Musikskolen, hvor eleven er under 18 år, jfr. §11 i bekendtgørelse om Musikskoler.

Hvem kan søge?

Alle kan som udgangspunkt søge om tilskud til musikundervisningen. Forældre til nye elever i Musikskolen (fra sæsonstart i august måned) skal søge om tilskud senest 1. september. OBSDer gives IKKE tilskud på instrumentleje samt til elever i Balletskolen. Starter man op midt i en sæson, gives tilskuddet fra og med den måned, vi modtager ansøgningen i. 


Får du allerede tilskud?

Hvis man allerede får tilskud til sit barn i Musikskolen og barnet fortsætter i ny sæson - skal man IKKE sende en ny ansøgning ved sæsonstart. 
Pladsanvisningen genberegner altid hver enkelt tilskuddet ved årsskiftet og/eller, hvis der sker væsentlige ændringer i ansøgers indkomst i årets løb. Husk derfor altid at kontakte os, hvis der sker ændringer i din indkomst. 

Der kan kun søges tilskud på max ét fag, uansat hvor mange fag man deltager i i Musikskolen. Dvs. at man betaler fuld pris på alle andre fag.


Ansøgningsskema

Ansøgningen printes ud, udfyldes og sendes til Musikskolen. Vi godkender eleven og sender efterfølgende ansøgningen til endelig beregning hos Pladsanvisningen, Sønderborg Kommune.

Link (klik her) til ansøgning om økonomisk tilskud (side 1)

Link (klik her) til ansøgning om økonomisk tilskud (side 2 - vejledning)

 

Fritidspas

 

Ikke alle forældre har ressourcer til at hjælpe deres børn/barn til en aktiv fritid sammen med andre børn. Derfor tilbyder Sønderborg Kommune støtte til en glad og aktiv fritid for de 3 til 23-årige. Læs mere på: 

http://sonderborgkommune.dk/borger/gaar-du-ikke-til-en-fritidsaktivitet-faa-stoette-til-en-glad-og-aktiv-fritid-fritidspas

Tillad alle cookies fra dette websted

Denne hjemmeside benytter cookies til statistik formål og for at forbedre din oplevelse af siden
Du kan til enhver tid slette gemte cookies i din browser

Accepterer ikke cookies Accepterer kun funktionelle cookies Accepterer alle cookies