Skip to the content

Rytmisk vokallinje

  • Elsker du at synge og vil du have styr på sangteknikken? 
  • Vil du gerne ud at optræde og lære at skrive dine egne sange? 

Så er Vokallinjen lige noget for dig!

At være en del af Vokallinjen betyder:

  • At du bliver en fast sanger i vokalgruppen – 2 timer hver uge.
  • At du arbejder med sangskrivning i gruppen.
  • At du hver uge får 30 min. soloundervisning i sang.

Vokalgruppen

Vocal Blast er navnet på vokalgruppen. Gruppen består af ca. 8 sangere. Vi mødes mandage kl. 17.30 -19.30 på Sønderborg Musikskole. Her øver vi de sange, vi skal ud at optræde med. Sangene synges flerstemmigt og der vil også være soloer. Musikgenren vil primært være pop, ballade og R&B.

Sangskrivning

Som en del af vokalgruppen skal du også lære at skrive dine egne sange. Her vil du få redskaber til, hvordan man skriver en god sangtekst og tilhørende akkorder, så du selv kan lære at spille til din egen sang. Hvem ved? - Måske får vi en dag vores egne sange med på koncertprogrammet!

Soloundervisning

Hver uge får du 30 minutters soloundervisning i sang, hvor du arbejder med din stemme og alle dens muligheder! Du vil også få hjælp til de sangtekniske udfordringer, der kan være omkring sangene i vokalgruppen.

Tidspunktet for soloundervisning aftaler du med din sanglærer.

Forudsætninger for at være med

For at være medlem af vokallinjen skal du opfylde følgende krav:

  • Du er i alderen 13-18 år og elsker at synge og vil gerne optræde for andre
  • Du har bestået optagelsesprøven. Læs mere om prøven og tilmeld dig her
  • Du prioriterer at møde op til undervisning og aktiviteter. Se sæsonplan her
  • Du møder velforberedt op til al undervisning
  • Du har lyst til at lære og er klar på at blive udfordret

Pris

Prisen er 4.316 kr. for en hel sæson og inkluderer:

  • vokalgruppe og sangskrivning 2 timer hver uge i 32 uger
  • soloundervisning i sang 30 minutter hver uge i 32 uger

Ledere

Vokallinjen ledes af Malene Birk Olsen og Ole Mouritsen. Læs mere om dem her

Vil du vide mere, så skriv eller ring til:

Malene Birk Olsen

Malene Birk Olsen
Tlf. 31 48 28 06  
maon@sonderborg.dk

Ole Mouritsen

Ole Mouritsen
Tlf. 27 90 81 26
olmo@sonderborg.dk

Tilbud lige nu: 5 prøvegange for 250 kr.

Tilmeld dig her

Har du lyst til at synge, danse, lave kunst eller spille et instrument? Få en gratis prøvegang eller vælg 5 gange for 250 kr. Tilmeld dig og så kontakter vi dig, så snart der er plads!