lad ikke drømmen samle støv...

Vær med i JazzCamp for Piger i vinterferien!

Vær med i JazzCamp for Piger i vinterferien!

Har du lyst til at prøve at spille i band sammen med andre seje piger? Tilmeld dig den populære JazzCamp for Piger i vinterferien! Du kan være med uanset instrument eller erfaring - bare du er en pige og mellem 10 og 15 år. Du kan enten spille på det instrument, du plejer - eller du kan benytte muligheden for at prøve at helt nyt! Uanset hvad du vælger, sørger vores dygtige undervisere for, at I sammen får fire fantastiske dage med masser af musik - fra tirsdag til fredag kl. 10-15 i skolernes vinterferie. JazzCampen afholdes på musikskolen, Skovvej 16 i Sønderborg. 


Hvad koster det?

Det koster 500 dkr. at være med i JazzCamp for Piger, og du tilmelder dig her (husk at vælge Sønderborg Musikskole!)

Jazzcamp for piger på musikskolen


Hvorfor JazzCamp for Piger?

I 2012 udkom den såkaldte 80/20 rapport, ‘Kønsbalancen i rytmisk musik’, som slog fast, at kun 20 % af aktørerne i musikbranchen er kvinder, og at en stor del af de kvinder, der er aktive på landets musikscener typisk er sangerinder. JazzCamp for Piger har til formål at øge antallet af kvindelige instrumentalister på den rytmiske musikscene for at fremme en ligelig kønsbalance i musikmiljøet.


Hvem står bag JazzCamp for Piger?

JazzCamp for Piger har siden 2014 fundet sted sted i skolernes vinterferie i hele landet og arrangeres hvert år af JazzDanmark og Copenhagen Jazz Festival på udvalgte musikskoler og -institutioner i hele landet, såsom Rytmisk Center.

 

Links:

JazzCamp for Piger på YouTube

JazzCamp for Piger Facebook gruppe

Website

 

Eksempler på omtale i TV og radio

Indslag i Aftenshowet, DR, 13. februar 2018

Indslag i DR P4 Syd, 16. februar 2018

Tillad alle cookies fra dette websted

Denne hjemmeside benytter cookies til statistik formål og for at forbedre din oplevelse af siden
Du kan til enhver tid slette gemte cookies i din browser

Accepterer ikke cookies Accepterer kun funktionelle cookies Accepterer alle cookies